Genvinding

  • Ansvarlighed 100%
  • Genanvendelses procent 85%

Når Nedrivningsselskabet Falster ApS påtager sig ansvaret for en opgave inden for nedrivning og nedbrydning, tager vi også det miljømæssige hensyn og sørger for at imødekomme de krav, der stilles i forbindelse med selektiv nedrivning, som udføres i henhold til NMK96, hvor flest mulige materialer genbruges til gavn for miljøet.

Sortering og genanvendelse af brugbare byggematerialer samt miljørigtig bortskaffelse af affald, er et af de områder hvor Nedrivningsselskabet Falster ApS gør sit ypperste, vores genanvendelses procent er høj, over 85%.

At genanvende brugte byggematerialer, giver god mening, miljøet skånes og der spares på råvarer og energi til fremstilling af nye byggematerialer.

Miljøsanering – er den del af kildesorteringen, der omfatter fjernelse af farlige materialer og stoffer. Miljøsanering omfatter eksempelvis afrensning af overflade belægninger som indholder miljøskadelige stoffer, typisk pcb, bly og asbest.

Der kan efterhånden findes bly,pcb og asbest i stort set alle ældre bygninger. Omkostningerne ved en miljøsanering afhænger altid af den givende opgave.

Som nedrivningsfirma udfører vi altid miljøsanering, nedrivning og nedbrydning efter alle gældende regler. 

 

Renovering kan sagtens hamle op med nybyggeri

Genbrug af materialer fra nedrivning og nedbrydning betyder ifølge SBi, at renoveringer er langt mere miljømæssigt fordelagtige end tilsvarende nybyggeri. Energimæssigt er renoveringmindst lige så miljøvenlig som nybyggeri

Genbrug af materialer i bygningsrenoveringer kan være en stor fordel for miljøet. Det viser Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København et eksempel på i en nyligt udgivet rapport.

Rådgiver Freja Nygaard Rasmussen og seniorforsker Harpa Birgisdottir fra SBi har lavet en såkaldt livscyklusvurdering, også kaldet Life Cycle Assessment (LCA), af en større bygningsrenovering.

Med metoden har de beregnet den forventede samlede miljøpåvirkning ved renoveringsindgrebet og resten af bygningens levetid. Det omfatter bl.a., hvor meget CO2 der udledes, når materialer afinstalleres og bortskaffes, når nye materialer skal produceres og installeres, og hvad der forventes af ressourceforbrug i driften.

Mere miljøvenligt end nybyggeri
Resultaterne fra livscyklusvurderingen blev sammenlignet med referenceværdier for tilsvarende nybyggeri efter Bygningsreglement 2010, der var gældende, da vurderingen blev gennemført.

Det viser sig, at de beregnede miljøpåvirkninger af energiforbruget til driften af den renoverede bygning er fuldt ud på højde med det, der forventes af nybyggede etageboliger af 2010-standard, set over en 50-års periode.

Ser man på ressourceforbruget i forbindelse materialerne, som omfatter både fremstilling af materialerne, transport, installering m.v., er der desuden langt mindre miljømæssige påvirkninger ved bygningsrenoveringen – helt ned til hvad der svarer til en femtedel af den forventede miljøpåvirkning ved nybyggeri. Det skyldes primært, at en lang række af de eksisterende konstruktioner genbruges i den renoverede bygning, og der i mindre grad er behov for at fremskaffe nye materialer.

Får meget forærende
– Miljømæssigt kan man få en del foræret i renoveringer, hvis mange af materialerne bliver genbrugt. I de tilfælde kan renovering være mindst lige så miljørigtigt som nybyggeri – måske endda langt bedre. I andre tilfælde, hvis f.eks. bærende konstruktioner skal udskiftes, vil billedet dog se anderledes ud, siger Freja Nygaard Rasmussen.

Det er især nye materialer, der koster i miljøregnskabet. Det skyldes, at der er et stort ressourceforbrug forbundet med udvinding af råstoffer, fremstilling af byggevarer, transport, montering m.v. Freja Nygaard Rasmussen understreger, at renovering er et vigtigt miljømæssigt indsatsområde.

– Der er stort fokus på miljømæssig bæredygtighed i nybyggeriet, men vi skal også huske, at renoveringer af eksisterende byggeri udgør en stor andel af branchens samlede aktivitet og dermed er et vigtigt indsatsområde for en miljømæssigt bæredygtig udvikling af byggebranchen, siger Freja Nygaard Rasmussen.

Livscyklusvurdering af bygninger
En livscyklusvurdering (LCA) giver et billede af en bygnings forventede samlede miljøpåvirkning, herunder hvor meget bygningen samlet set vil bidrage til global opvarmning, ozonlagsnedbrydning, forsuring og forbrug af brændsler m.m.

Livscyklustankegangen indebærer, at samtlige af bygningens faser betragtes: Fra udvinding af råstoffer og fremstilling af byggevarer over transport og byggeproces til driftsfase, nedrivning og bortskaffelse eller genanvendelse af materialer.

Metoden kan bidrage til at vælge et mere miljørigtigt design og til dokumentation af en bygnings miljømæssige bæredygtighed.

SBi-rapport 2015:29 ’Livscyklusvurdering af større bygningsrenoveringer’ kan læses på www.sbi.dk

-cmn

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)

- Renovering kan sagtens hamle op med nybyggeri